Bevægelig forbrændingsrist
Den bevægelige rist kan anvendes til både tørre og fugtige brændsler. For tørre brændsler anvendes risten til større anlægseffekter, samt vanskelige brændsler så som halm og kornafrens. I disse tilfælde designes risten med vandkøling.
Ved fugtige brændsler udrustes forbrændingskammeret med udmuring. Alt afhængig af vandindholdet beregnes mængden af udmuring, samt om forbrændingskammeret skal udbygges med et ekstra højtemperaturs forbrændingskammer for fordampning af store vandmængder.
Risten og forbrændingskammeret er udviklet, designet og konstrueret hos WEISS A/S, og gennemgår en kontinuerlig proces, hvor der fokuseres på optimeringer og forbedrede emissionsniveauer.
Risten produceres altid som en tilpasset løsning, hvor der tages hensyn til specifikke brændselsspecifikationer og evt. begrænsninger i det konkrete projekt. Weiss kan levere forbrændingsriste til anlæg på op til 20 MW i afgiven effekt.
|